BIRGITTE MUNK ( 1963 )
BILLEDKUNSTNER
Tid, opmærksomhed og bevægelse er temaer, som jeg er optaget af i min praksis.

Ved at zoome ind på et sted, et emne eller en stemning søger jeg efter sammenhænge, mønstre og fænomener som afsæt til nyfortolkning og fortælling.

Det er et sted mellem reflekterede iagttagelser, systematiske undersøgelser, bevidste beslutninger og uforudsete hændelser, at værkerne finder form som fotografi, grafik, objekter eller installationer.

Kunstneriske undersøgelser og kollektive processer er en del af min praksis. I samarbejde med billedkunstner Vibeke Jerichau udfordres det grafiske rum, teknikken og formaterne. Værker og udstillinger udvikles i fællesskabet Munk & Jerichau.

De sidste par år har jeg fokuseret på at forfine og integrere grafiske og tekstile trykmetoder i udvikling af nye værker og projekter. Jeg rejser ud i verden for at lære nyt, opbygge internationale relationer og samarbejder.

I Enter Artspace kuraterer og præsenterer jeg udstillinger af danske og internationale samtidskunstnere.










Copyright © 2020 Birgitte Munk
BIRGITTE MUNK · MARSELIS BOULEVARD 27 · DK-8000 AARHUS C · T +45 21 26 50 12 · BIRGITTE@MUUNI.DK