BIRGITTE MUNK ( 1963 )
BILLEDKUNSTNER
Tid, opmærksomhed og bevægelse er temaer, som jeg er optaget af i min praksis.

Ved at zoome ind på et sted, et emne eller en stemning søger jeg efter sammenhænge, mønstre og fænomener som afsæt til nyfortolkning og fortælling.

Det er et sted mellem reflekterede iagttagelser, systematiske undersøgelser, bevidste beslutninger og uforudsete hændelser, at værkerne finder form som fotografi, grafik, objekter eller installationer.

Kunstnerisk samarbejde og kollektive processer er en del af min praksis. I øjeblikket i samarbejde med billedkunstner Vibeke Jerichau. De sidste par år har jeg fokuseret på at forfine og integrere grafiske og tekstile trykmetoder i udviklingen af nye værker og projekter. Under normale omstændigheder rejser jeg gerne rundt i verden for at lære, opbygge internationale relationer og samarbejder.

Jeg kuraterer og præsenterer udstillinger i projektrummet Enter ArtSpace ved at invitere kunstnere, der arbejder undersøgende med materialer og rum. Jeg ønsker at opbygge nye relationer og netværk på tværs af grænser og forbinde kunstnere fra forskellige dele af verden.










Copyright © 2020 Birgitte Munk
BIRGITTE MUNK · MARSELIS BOULEVARD 27 · DK-8000 AARHUS C · T +45 21 26 50 12 · BIRGITTE@MUUNI.DK